kreative & kunstnerriske bryllupsfotos
Denne stilart knytter sig til fotografens personlige fortolkning, som bunder i en kunstnerisk tilgang, kreativ brug af lysvirkninger, specielle kompositioner og kontraster, utraditionelle vinkler og perspektiv. Hertil kommer brug af digital efterbehandling, som tilsammen giver helt særlige og udtryksfulde bryllupsbilleder.
Der indgår gerne særlige lokaliteter som baggrund eller rekvisitter som effekt i billederne. Brudepar der tiltrækkes af denne stilart værdsætter særlig visuel skønhed og pragt i billederne, der kan tolkes på flere måder.
bryllupsbilleder med fokus på beklædningsstil og omgivelser
Her gør fotografen brug af effektfuld belysning og visuelt interessante positurer. Udtrykket i billederne er moderne og som taget ud af internationale modeblade. Avanceret lyssætning og dramatiske baggrunde skaber billeder med wow-effekt og giver kant til bryllupsalbummet. Brudeparrets beklædning og dets detaljer får fokus i et helt særligt mood. Da den slags billeder er tidsmæssigt og teknisk krævende bruges stilen oftest til optagelse af forlovelsesbilleder og fx til brug for invitationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar